Fra kontorpakke-boykot til paradigmeskifte
Folkene bag iA Writer opfordrer os – midt i en tid hvor mange skifter software – til at tænke mere grundlæggende over hvordan vi skriver og kommunikerer, og hvilke værktøjer vi bruger.
Deres hovedbudskab:
Skift ikke bare til anden kontorpakke, men til et nyt paradigme!
iA Writer er en af de der apps, som jeg ville ønske jeg havde mere brug for. Eller måske rettere: jeg er virkelig glad for appen, men bruger den ikke særlig meget.
Det lyder nok sådan lidt ufrivilligt nedladende (damning with faint praise , som man måske ville sige), men det er ikke meningen.
Jeg synes virkelig at iA Writer (og søster-appen iA Presenter) er virkelig cool – det er bare ikke så tit jeg har behov for at dykke ned i lange skriveprocesser, for i hverdagen handler det mere om korte tekster med mulighed for links, samarbejde og den slags.
Uanset hvad, så er folkene bag iA altså ret fine, og jeg kan godt lide deres hardcore fokus på enkelhed.
TÆNK! (Grafik: iA)
Danmark (og Europa) Skifter
Det hører til sjældenhederne at iA skriver en blog, for slet ikke at tale om at de blander sig i en aktuel politisk situation.
Ikke desto mindre, så postede de forleden denne artikel med en opfordring til de mange, der på grund af geopolitisk ballade og ønsket om ‘digital suværenitet’ skifter eller overvejer at skifte fra Microsoft Office (eller hvad det nu hedder for tiden) til Libre Office eller Open Office eller lignende:
Microsoft Office traps us in a world that vanished decades ago. Like the workplace in Severance, it holds us in a closed labyrinth where, instead of thinking, we click. Europe says it wants out. But how exactly do we escape the maze? And where would we go?
Artiklen argumenterer for, at Europa bør frigøre sig fra Microsoft Office, men ikke bare ved at skifte til en billigere (eller potentielt bedre) klon. iA mener at vi simpelthen skal opgive hele den “dokumentbaserede arbejdsmodel.”
Europa behøver ikke et europæisk Microsoft, men en “post-Office” tankegang, der matcher den måde, vi faktisk arbejder på i dag: dynamisk, samarbejdsorienteret og uden fokus på overformatterede dokumenter der kan printes og læses på papir.
If Europe wants to prepare for digital conflicts, it should not just swap vendors. It should leave obsolete work models behind. The smartest way to strengthen digital independence is not replacing bad software with wobbly clones. It is making work meaningful and enjoyable. Europe does not need a European Microsoft. Europe, and not just Europe, needs a post-Office model of writing, calculating, and presenting.
Virkeligheden er næppe helt så enkel for de mange virksomheder, myndigheder og organisationer der for tiden overvejer om de kan slippe ud af de amerikanske tjenester.
Men jeg synes afgjort man bør tænke over hvordan man egentlig ønsker at arbejde, skrive og kommunikere, hvis man alligevel er igang med at omlægge sine vante workflows.
Discussion in the ATmosphere