Nydelses-registreringsenhed/Pleasure Registration Device

Nydelses-registreringsenhed (populært: Vibe-måleren), udbredt og alment anvendt måleinstrument i 2010’ernes hiphop-velfærdsstat. Enheden registrerede borgernes ansigtsudtryk i realtid og omsatte dem til en standardiseret Joy Score, der angav graden af fælles nydelse og selvforglemmelse. Målingen dannede grundlag for de løbende vibe-check procedurer, som sikrede, at den enkelte forblev i overensstemmelse med den kollektive sanselige tilstand. Ud fra periodens grundsætning om, at intet samfund kan opretholdes uden dans, musik, kunst og nydelse, blev deltagelse i den fælles rytme betragtet som både naturlig og ønskelig. Nydelse blev ikke forstået som en individuel præference, men som en fælles ressource, der skulle opretholdes, deles og bringes i cirkulation. Den registrerede Joy Score indgik i den samlede samfundsorganisering og havde direkte betydning for den enkeltes adgang til varer, bolig og arbejdsfunktioner. Den løbende registrering af nydelsesniveau gennem dagen dannede grundlag for, hvor meget den enkelte kunne afhente i de lokale kooperative supermarkeder ved dagens afslutning. Systemet fungerede som et kontinuerligt fordelingsredskab, hvor borgerens placering i forhold til omgivelser og funktioner blev justeret i takt med den målte tilstand. Brugen var udbredt og ubesværet. Målingen foregik som en integreret del af den daglige rytme, og justering af ansigtsudtryk skete i et umiddelbart samspil med systemets feedback. Den enkelte lærte hurtigt at opretholde et stabilt og åbent udtryk, i overensstemmelse med omgivelsernes tempo. I samtidige beskrivelser blev Nydelses-registreringsenheden fremhævet som et opbyggeligt og folkeligt redskab, en omsorgsbaseret struktur, hvorigennem den fælles nydelse ikke blot blev sikret, men løbende stabiliseret og udvidet. Pleasure Registration Device (popularly: Vibe Meter), a widely adopted measuring instrument in the hip-hop welfare state of the 2010s. The device recorded facial expressions in real time and translated them into a standardised Joy Score, indicating the degree of shared pleasure and self-forgetfulness. The measurement formed the basis of ongoing vibe-check procedures, ensuring that the individual remained aligned with the collective sensory state. In accordance with the period’s guiding principle that no society can be sustained without dance, music, art, and pleasure, participation in the shared rhythm was understood as both natural and desirable. Pleasure was not regarded as a private preference, but as a collective resource to be maintained, shared, and kept in circulation. The recorded Joy Score functioned as an integrated element of social organisation and directly informed access to goods, housing, and work functions. The continuously tracked level of pleasure throughout the day determined how much an individual could collect from local cooperative supermarkets at the end of the day. The system operated as a continuous distribution mechanism, adjusting each citizen’s placement in relation to environments and roles according to their measured state. Its use was widespread and unremarkable. Measurement occurred as an integrated part of daily rhythm, and the adjustment of facial expression took place through an immediate interplay with the system’s feedback. Individuals quickly learned to maintain a stable and open expression, in alignment with the tempo of their surroundings. In contemporary accounts, the Pleasure Registration Device was described as a constructive and widely embraced tool, an ethics of care through which collective pleasure was not only ensured, but continuously stabilised and extended. #contemporaryart #hiphop #FrihedLighedOgHipHop #HiphoppersOfTheWorldUnite! #CounterfactualHistory